Kulturhistorie2018-04-11T21:02:06+00:00

Kulturhistoriske nedslag

Nordligst i vores område ligger Saltø Gods, tidligere Solte.

De ældste bygningsdele stammer fra middelalderen. I 1387 omtales Saltø i forbindelse med et ejerskifte som en befæstet borg.

Saltø har blandt sine mange ejere gennem tiden flere personer, som er kendt i Danmarkshistorien. Drost Peder Nielsen Hessel  byggede formodentlig den ældste gård efter, at han havde overtaget Karrebæk fra kongen i 1293. Senere var gården ejet af Margrethe d. Første. Rigshofmester Corfitz Ulfeldt ejede Saltø i en kort årrække i midten af 1600-årene.

Nu ejes Saltø Gods af familien von Plessen.

Karrebæk

I middelalderen var transport over vand den mest benyttede metode. Karrebæk havde i den forbindelse en strategisk beliggenhed i forhold til sejlads til Næstved, og det er utvivlsomt årsagen til, at Karrebæk nævnes i Kong Valdemars Jordebog 1231 som kongelev, altså ejet af kronen som embede, ikke kongen personligt.

Den højtliggende kirke er opført i 1300-årene. Oprindeligt bestod den af kor og skib med fladt træloft.  Hvælvingerne,  nordkapellet og tårnet er fra 1400-årene, mens de to store karaktergivende kapeller mod syd er fra 1697, bygget af Saltøs daværende ejere.

 Møllen, som ligger op til kirken, er af hollandsk type, bygget 1858. Den var med møllegård og bageri i drift frem til 1942 og blev fredet i 1959. Fredningen er begrundet i selve bygningen, dens inventar og dens placering i landskabet. Nu står hele møllen foran en gennemgribende restaurering. Karrebæk Møllelaug af 2016 har påtaget sig at forsøge at rejse de nødvendige midler.

Karrebæksminde

I Karrebæksminde har der gennem tiden været 4 broer over den gravede kanal.

Bro 1, som var en svingbro, blev bygget i 1812, samtidig med, at kanalen var færdiggravet.  Bro 2 blev bygget i 1842 og afløste Bro 1. Det var en klapbro med to broklapper, og den lå omtrent hvor den nuværende bro ligger. Bro 2 fungerede frem til 1870.

Bro 3, som var ligeledes en klapbro, blev bygget midt for kanalen. Den blev et yndet motiv for mange kendte såvel som mindre kendte kunstnere, som malede broen med Karrebæksminde Mølle i baggrunden. Møllen, som blev bygget i 1842, blev afbrændt i 1924. På fundamentet af møllen blev bygget en fiskerhytte, hvor Cafe Fiskerlejet nu har indrettet sig.

Den eksisterende Bro 4, kendt som Græshoppebroen på grund af dens profil, blev indviet i 1936.

Gader og veje i Karrebæksminde afspejler klart placeringen af broerne.

Karrebæksmindes ældste bygning er opført 1806 – 09.

Den er bygget som materialgård og bolig for opsynsmanden i forbindelse med gennemgravningen af Longshave, altså den første kanal. Kanalen er senere uddybet og udvidet flere gange.

Materialgården rummer nu Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum.

Med kanalbyggeriet og Karrebæksmindes status som udskibningshavn for Næstved blev der behov for pakhuse. 5 store pakhuse blev bygget i perioden 1840 – 1855.

De fleste er nu omdannet til boliger.

Byen havde også behov for et toldhus. Det blev opført i 1815, og den lille gule og skæve bygning fungerer nu som is- og pandekageudsalg.

I 1890 byggede man Karantænehuset, hvor søfarende fra fjerne destinationer kunne isoleres, hvis der var mistanke om farlige sygdomme. Bygningen blev opført på Longshave og eksisterer stadig.

Den kendte kunstmaler L. A. Ring (1854 – 1933) boede få år i Karrebæksminde, efter at han i 1896 blev gift med Sigrid Kähler (1874 – 1924), datter af keramikeren Herman Kähler. En del af L. A. Rings malerier har motiver fra vores område.