Nyttige oplysninger2018-03-05T22:26:21+00:00

Indbyggere

Der bor ca. 1700 mennesker i Karrebæk/Karrebæksminde, men om sommeren fyldes sommerhusene og de forskellige overnatningssteder med turister. I den periode er vi derfor over 6.000 personer, som skaber liv i området.

Indkøbsmuligheder

I Karrebæksminde findes tre fiskehandlere, som forhandler frisk og røget fisk. Desuden er der et røgeri, hvor man kan købe røget fisk, frisk fra rygeovnen. De har allesammen bygget faciliteter med udendørs servering lige ned til kanalen.

Det samme har bageren, som har udvidet forretningen med et konditori.

Almindelige indkøb kan foretages i en af de to dagligvareforretninger.

Hos Spar-købmanden i Karrebæksminde er der postind- og udlevering samt udlevering af receptpligtig medicin.

Busruter

Hvis man gerne vil til Næstved, er der gode busforbindelser fra tidlig morgen til sen aften. Bus 603 kører fra Næstved Station til Enø By, og turen varer ca. 20 min.

Oplysninger på andre hjemmesider

Mange flere nyttige oplysninger kan findes på de hjemmesider, som vi har linket til under fanen Link. Især indeholder hjemmesiden for Karrebæk og Karrebæksminde Erhvervsforening mange links til områdets erhvervsdrivende af forskellig art.